Biertavári ruvkket

Duššo bázahusat leat báhcán muitun industriijamáidnasis mii Ankerlias Biertaváris lei jagiin 1898-1919. Biertavári ruvkkiid gohčodedje maiddái Verket, ja doppe ledje badjel 250 bargi dallego lei eanemus doaibma. Doppe barge ruoŧŧelaččat, norgalaččat, kvenat, sápmelaččat, suopmelaččat ja ruoššat oalle garra dilálašvuođain, ja hirbmat veaikemálbmameriid dolvo fatnasiiguin vákkis eret. Oallut bargiide gárte Ivguvuona girkogárddit maŋemus vuoiŋŋastanbáikin.

Bázahusat Ankerlias, Biertaváris. Wikipedia

Jo jagis 1860 gávdne málmma Gáivuonvákkis, ilmma ahte dat mielddisbuvttii makkárge mearkkašahtti roggandoaimma. 1890-jagiid ovdáneapmi ja mokta báktedoaibmasuorggis dagahii Ivgu-guovllus, nugo muđuige riikkas, ahte ollu málbmagávdnosiid dieđihedje. Álggahedje geahččalanroggamiid moanat sajiin, earet eará Skárfvákkis. Jagis 1895 dahke gávdnosa mii šattai vuolggan industriijamáidnasii mii bisttii 20 jagi Ankerlias. Fredrikshaldalaš (Haldenlaš) grossista Christian Anker dábuhii alcces vuoigatvuođaid gávdnoštumiide, ja nu álggahuvai geahččalandoaibma fárrolaga The Norwegian Copper Mines Ltd. nammasaš eŋgelas fitnodagain. Doaibmanáigodagas ledje Verketis, nugo olbmot gohčodedje dan, maiddái namat nugo «The Venture Corporation Ltd, A/S Birtavarre Gruber ja A/S Birtavarre. Rahpe golbma váldoruvke: Moskogáissá, Sabitjoga ja Skáiddi.

Ruvkegávpot

Moatti jagis ásahuvvui uhca gávpogaš ruvkkiid birra. Huksejedje suddadanrusttega, elfápmostašuvnna mii buvttadii elektrovnnalaš energiija málbmasuddadeapmái, liidnageidnosa ruvkkiide ja heastasáhttomáđija káijii mii lei 12 km vuollelis. Hálddahusbáiki lei Váddávuolis/Ankerlias ja doppe lei direktevrra Gudrand Thesena čáppa dállu, mas lei stállja, hivsset ja áiti. Thesenis ledje maiddái sihke bálvvát ja guvernánta mánáidasas. Huksejedje viesuid inšenevrraide, bargojođiheddjiide ja kánturbargiide, skuvlla, gávppi ja boastakantuvrra. Bargiid bidje orrut oktageardánis, galbma barttaide maid lanjain ledje 8-10 seaŋgga. Dáppe galge bargit sihke borrat, oađđit ja biktasiid goikadit, ja dáppe lokte sihke seaidnedivrrit ja kakkerláhkát. Ollu bargit válljejedje baicca lavdnjegođiin orrut.

Ii lean duššo orrundilálašvuohta mii lei oktageardán ja heitot. Sihkarvuođa maiddái hejot áittardedje, bargonjuolggadusat ledje vuoigatmeahttumat ja bálká lei heitot vuosttaš jagiid. Ruvkket ledje maiddái hirbmat boaittobealde, ja ilmmit ledje garrasat. Sihke lihkuhisvuođat bávkalemiid olis ja eará lihkuhisvuođat ledje dábálaččat, ja ollu bargiide šattaige Ivgu maŋemus vuoiŋŋastanbáikin. Gulahallan ruvkkiide lei issoras heitot ja lei guhkes mátkki doaktára lusa ja buohccivissui. Jagi 1917 loahpas lei ruvkebargiin Biertaváris gaskamearálaš bálká badjelaš ruvdno, ja dat lei buorre bálká ja geasuhii danin ollu bargiid ruvkkiide vaikko vel bargodilálašvuođat ledjege heittogat.

Ilmmit ja primitiiva bargodilálašvuođat dagahedje ahte buot jagiid molsašuvve ruvkkiid bargit hui dávjá. Uhca, sierranas gilážis Biertaváris lei lestadianisma garas, ja ássiin lei eahpádus amasbargiide geat bohte gillái vieruideasetguin ja heajos dábiideasetguin. Sihke jugešvuohta, goartaspeallan, dánsun ja doarrun lei dábálaš ruvkešluskkaid gaskkas.

Ruvkket geasuhedje dađistaga mearkkašahtti ollu bargiid báikkálašservodagas. Oallugat guđđe guolásteami ja dállobargguid ruvkkiid bálkkáid dihte.

Reastaluvvan ja buollin

Beroškeahttá buollimis, oamasteaddjemolsašuvvamiin ja dulvademiin mat ledje roassun olles Biertavári servodahkii, de ruvkket ledje heakkas gitta 1919 rádjái. Go suddadanbarta bulii, de eai oaidnán šat ulbmila joatkkit doaimma. Birtavarre Bruber lei jo reastaluvvan go dát buollái. Joatkit doaimma livččii máksán beare ollu. Veaikejearru ii lean šat nu stuoris ja eará báikkiin máilmmis rahpasedje ođđa ruvket main ledje mealgat unnit doaibmangolut.

Šadde garra váikkuhusat oallut bargiide, sihke báikkálaččaide ja sidjiide geat ledje fárren guvlui, geat ledje boahttevaš dietnasiid jurddašan viežžat Verketis. Reastaluvvan deaividii aktanaga ekonomalaš njiedjamiin maŋŋel vuosttaš máilmmi soađi. Gáivuonas lei bargguhisvuohta ja heahti. Ollu boaresbártnit ledje oahppan dán fidnu eallenahkái ja gávdne barggu eará ruvkkiin, earet eará Svalbárddas.

Oallugat, erenoamážit geat ledje fárren Biertavárrái ja geain ii lean bearaš doppe ja geain ii lean ruhtage guođđit gili – rivde dego smáhkut mearas eret Gáivuonas.

Ole Elvenes jobbet som ung mann ved gruveanleggene i Birtavarre på begynnelsen av 1900-tallet. Han forteller om arbeidsforholdene og ulykker ved gruvene.

Se filmen Rallarens testamente, NRK 1982

Det gamle gruvemiljøet i Kåfjord i Nord-Troms skildres gjennom en film laget av Kjell Fjørtoft, fotografier fra samme miljø og viser av Trygve Hoff.

Russe-Simen i Lyngen, Fra Historien om Norge, Karsten Alnæs

Idet de andre hadde reist fyllkassen og skulle tilbake til stross, hørte de et brak. De stormet til, og der lå Simen. En stor steinblokk var falt ut av hengen. Han lå klemt mellom steinblokken og muren, og det knyt ikke i ham. Karene fikk stemplet opp under steinblokken og revet muren der Simen lå, deretter lirket de ham løs. De merket det var liv i ham, en av karene løp til telefonen i gruva og ringte ned til legen i Birtavarre. Men gruva lå langt fra folkeskikken, og opp til gruva kunne ikke legen komme. Noe sånt som medisin og forbindingssaker hadde de ikke.

Kokka til stigeren, hun het Bertine Hansen, var et resolutt kvinnfolk, forteller en gruvearbeider. Bertine fikk skrellet av ham klærne, og noen synlige skader var det ikke, bortsett fra noen skrammer. Karene skjønte at skadene var innvortes. Med litt sprit og nafta kom så Russe-Simen til seg selv. Karene spikret sammen en kasse, tullet ham inn i reinskinn og tepper, og la ham på en kjelke. Gruva lå oppe i fjellet. De måtte feste tau i kassen og fire den ned et stup for å komme ned til Ankerlia. Fire mann stod bak og tviholdt i tauene, mens en mann på hver side syrte med tauene og lirket kassen ned skråningen. På stupet ble en av karene svimmel og måtte snu. Bertine tok hans plass. Hun hadde med seg en flaske med sprit og kaffe, som hun av og til gav til Simen.

Da karene hadde fått manøvrert kassen med Simen ned til Ankerlia, var nesten alle arbeiderne der. De la kassen på en tralle. Det var lagt en skinnegang fra smeltehytta i Ankerlia og ned til brygga. En hest pleide å dra varer opp fra båtene til smeltehytta og kobber fra hytta og ned til brygga. Nå ble Simen fraktet den samme veien. Karene bar så kameraten sin inn til dampskipsekspeditøren og la ham der. Snart kom legen, men han kunne ikke gjøre noe som helst. Etter en undersøkelse slo han fast at Simen hadde brukket ryggen, og at han raskest mulig måtte til sykehuset i Tromsø. Men lokalbåten gikk ikke før om et døgn. Karene kom til at de måtte frakte ham med motorbåt til Skjervøy og med hurtigruta derfra til Tromsø. Bertine og en av karene ble med, men gruvearbeideren snudde på Skjervøy og tok lokalbåten tilbake. Bertine ble med til Tromsø. Da gruvearbeideren kom tilbake til gruva to døgn senere, var det kommet telefon fra Tromsø om at Simen var død.

Birtavarre blues, Trygve Hoff

Kom bli med å syng nå
en Birtavarre blues
Kom bli med å syng
om rallar og om bus
som kom hit inn til Kåfjorden
for å tjene penger til brennevin og til snus

Slit og strev
og Birtavarre blues
dem fikk en råtten timelønn
og jævla kalde hus
dem sloss med malm om dagen
og kvær natt med kakerlakk og veggelus

Dårlig mat
og Birtavarre blues
Gult og harskna flesk og
kalde kaffekrus
og brødet bort i skapet
må dem dele på med rotter og med mus

Kollsvart natt
og Birtavarre blues
Nå blir det lettvint lørdagsvask
der berre underskjorta snus
Så hiv du deg på flaska
for å glemme alt i salig brennevins rus

Kvinnfolk sug
og Birtavarre blues
Røm en tur til Tromsø
lev noen døgn i sus og dus
med vrengte innerlommer
for en natt på byens beste horehus

Nordavinden synger
en Birtavarre blues
Alle folk e borte nu
både gruveslusk og bus
Men i Sabitjohk og Moskogaise
Søker dem blant utbrent slagg og grus